INTEGRATIV TERAPI
Energi & Power Coach/Terapi
E.P. terapi er en ny terapiform der bygger på et udvalg af de mest effektive og nænsomme metoder, inden for den mere nyskabende psykoterapi.
Ifølge traditionel psykoterapi vil en udviklingsproces ofte være langvarig for at opnå en indsigt, der resulterer i vedvarende forandring. I Energi- og Powerterapien arbejder jeg ud fra essensen i dig: din indre autentiske kerne.
Igennem samtalen opnår du en bedre kontakt til dine følelser, og opnår en bevidsthed om dine tanker, handlinger og mønstre i dit liv.
Du kommer i kontakt med dine grundlæggende værdier og din indre styrke. Du bliver herved i stand til at slippe uhensigtsmæssige mønstre og bevidst skabe nye veje og nye handlemuligheder i dit liv.
- Du får indsigt i hvem du dybest set er, og derigennem at stå ved dig selv.
- Du kan herved bevidst skabe det liv du ønsker.
Tankefeltterapi
Tankefeltterapi, som også kaldes TFT, er en unik, effektiv og hurtig terapiform til behandling af psykologiske problemer, sygdomme og smerter.
I tankefeltterapi anvendes udvalgte akupunkturpunkter. Ved at stimulere enderne af energibanerne, kan der opstå positive forandringer i kroppens psykiske og fysiske sundhed. Behandling er enkel at gennemføre. Virker mod depression, angst, stress, vrede, skyldfølelse, traume, sorg og forskellige fysiske problemer. TFT virker ofte overraskende hurtigt og er et fantastisk supplement til anden behandling.